Er du til strand eller bjerge om sommeren? Hvorfor vælge, når du har begge lige i nærheden? Hvis du skal holde din næste ferie på Costa del Sol med børn, kan vi tippe dig om de bedste destinationer. Her kan du nyde rolige strande, charmerende landsbyer, Málagas bjerge og naturen i sin reneste form: Alt, hvad der hører sig til en uforglemmelig familieferie.
Nerja: den perfekte ferieby
Denne by har paradisiske strande, klipper, bjerge, charmerende gader og torve. Du kan næsten ikke undgå at besøge byen Nerja, når du skal vælge destinationer. Selv om byen er ret stor, kan du tage på en hyggelig gåtur igennem den gamle bydel. Du kan gå rundt i de smalle gader blandt de hvide huse, udforske den berømte Cueva de Nerja, nyde udsigten fra den imponerende Balcón de Europa, og slappe af på nogle af de bedste strande på Costa del Sol såsom Maro eller Burriana (blandt andre). Det er nogle gode forslag til aktiviteter på denne destination med din familie. Hvis du er naturelsker, må du ikke gå glip af Parque Natural de las Sierras de Tejeda, Almijara y Alhama. Foden af bjergene når næsten helt ned til Middelhavskysten i dette område.
Mijas: 100 % andalusisk charme
Stejle gader omkranset af hvide huse, blomsterkrukker fyldt med farverige pelargonier, udsigtspunkter med en fantastisk panoramaudsigt over havet og bjergene ... Denne bjerglandsby med havudsigt har alt, hvad du behøver til en fuldendt oplevelse med både lokale traditioner, charmerende strande og vandreture.
Mijas er en charmerende by, som du kan udforske i de berømte æseltaxaer eller i verdens første elektriske tuktuk, som transporterer dig til Mijas' mindre kendte steder såsom Barrio Santana med Plaza de los Siete Caños. Charmerende strande langs hele kystlinjen.
Du kan tage op i bjergene med familien i sierra de Mijas. Der er mange vandrestier af forskellig længde og sværhedsgrad, hvor du kan opleve imponerende naturområder med den bedste udsigt over Middelhavet.
Mijas er også hjemsted for chokoladefabrikken Mayan Monkey Mijas, hvor du kan deltage i workshops og se chokoladeproduktionen alle ugens dage.
Benahavís: en landsby i højderne
Benahavís er en charmerende bjerglandsby med en meget eksklusiv turistinfrastruktur. Hoteller og resorts med alskens komfort, et varieret udvalg af restauranter (deraf Benahavís' tilnavn "Costa del Sols spisestue"), mange bureauer, der tilbyder oplevelsesturisme, hvor du kan finde et bredt udvalg af aktiviteter for børn på Costa del Sol, og et kystområde med fremragende strande kun få kilometer derfra. Findes der en bedre kombination? Benahavís er en uovertruffen destination, hvor du kan få en uforglemmelig ferie på Costa del Sol sammen med børnene.
Estepona: landsbyen, der har det hele
Hvis din ideelle feriedestination kombinerer hav, bjerge og en lang række fritidsaktiviteter i nærheden, vil du blive overrasket over alt det, den charmerende landsby Estepona har at byde på. Børn kan lege og forældre slappe af på de behagelige strande, da der er mange virksomheder, der arrangererer oplevesesture og -aktiviteter for de små. I området omkring Estepona er der desuden attraktioner for hele familien, som f.eks. parken Selwo Aventura (hvor betagede naturelskere kan opleve mere end 2000 dyrearter fra hele verden på tæt hold). Kun 15 minutter væk i bil ligger Parque Natural de los Reales de Sierra Bermeja, hvor der er mange vandrestier og et spektakulært bjerglandskab med udsigt over havet.
Casares: historie, hav og bjerge
Man kan ikke undgå at forelske sig i Casares, der er en del af den spanske kulturarvsliste, Conjunto Histórico Artístico, samt smukke Serranía de Ronda. Casares har bevaret det bedste fra alle de civilisationer, der har bosat sig i området gennem historien. Det bedste eksempel er slottet af arabisk oprindelse, som ligger flot i det imponerende landskab mellem Campo de Gibraltar og Serranía de Ronda, hvilket uden tvivl er et besøg værd. De smalle gader er perfekt til gåture med familien, og som om det ikke var nok, har Casares også fire behagelige strande med faciliteter.
Hvilke af disse destinationer i Malaga vil du slappe af i denne sommer? Du skal bare vælge en (eller hvorfor ikke flere?) og finde den perfekte indkvartering for hele familien. Det er ikke være svært, da der er et kæmpe udvalg af børnevenlige hoteller på Costa del Sol. Find din destination, og nyd en uforglemmelig ferie ved havet og bjergene.